Jeg er historiefortæller og elsker at fortælle for både børn og voksne.
Jeg fortæller med glimt i øjet og levende mimik, og alligevel med en underspillet fortællestil og humor.
Født midt i 1960’erne, men inden i og i mine erindringer er jeg barn, og jeg er voksen. Jeg er ung, og jeg er (lidt) gammel – nøjagtig ligesom historiefortællingen selv.
Vi har alle en historiefortæller i os
Udover selv at fortælle holder jeg meget af at lytte til historier, hvad enten de fortælles i et tæt lille forum eller de fortælles fra en scene. Jeg nyder at blive underholdt af en god fortælling og af en god fortæller, og jeg værdsætter at lytte til folks personlige historier. Jeg er nysgerrig på mennesker, både dem der lever nu, og dem der har levet. Hvad gjorde de, hvad tænkte de, hvad følte de? Hvordan og hvorfor havnede de, hvor de gjorde, hvilke erfaringer gjorde de sig undervejs, og hvilke historier kan de fortælle?
Jeg kan lide hvad historiefortællingen gør ved mig. Den får mig til at sanse, til at mindes, til at genkende, til at grine, til at græde, til at gruble og derudover samler den folk og bryder mure ned. Alle har fortællinger i sig, og der kan være mange veje ind til at blive fortæller.
Min vej til at blive historiefortæller
Min egen vej var i første omgang at arbejde med teater – hovedsageligt i den komiske, fysiske genre. Det var mens jeg arbejdede med klovneri, masker, mime og andre fysiske udtryksformer, at jeg første gang oplevede en fortæller stå på en scene og tryllebinde med blot ord og tilstedeværelse og helt som sig selv. Jeg blev temmelig betaget, men tænkte, at det nok ikke var min vej at gå. Men fascinationen trak mig alligevel den vej. Jeg skulle dog først være voksenunderviser i drama, dernæst uddannes som folkeskolelærer og siden blive ansat som museumsformidler før jeg satte benævnelsen HISTORIEFORTÆLLER på mig selv. Det var omkring 2010.
Siden har jeg fortalt på caféer, biblioteker, ældrecentre, zoo, SFO, skoler, højskoler, museer, på herregårde, i forsamlingshuse, private dagligstuer, haver, baggårde og skove.
Historierne jeg fortæller kan være selvkomponerede historier oftest med baggrund i personlige oplevelser, det kan være en blanding af eventyr, folkehistorier, myter og sagn eller små underfundige historier, jeg falder over på min vej.
For at komme i gang som fortæller fandt jeg vej ind i et eksisterende fortællermiljø og har deltaget i kurser og seminarer for fortællere og nydt godt af fortællefællesskaber.
Syddjurs Fortællescene
I sommeren 2022 tog jeg initiativ til at stifte Syddjurs Fortællescene. En forening der laver fortællearrangementer i Syddjurs, enten som enearrangør eller i et fællesskab med andre institutioner. Via eksempelvis fortælleaftener, bliver publikum præsenteret for mange forskellige fortællere inden for den mundtlige fortælletradition samt mange forskellige historier, der kan være både ud fra personlige oplevelser og erindringer, ny-skabte historier, eller gamle historier, der er støvet af og tilpasset et publikum af i dag.
Mere information om foreningen kan fås ved at gå ind på hjemmesiden : Hør en go’ historie – syddjursfortaellescene.dk
Jeg er desuden medlem af fortællerforeningerne:
Fortællere i Danmark – Siden marts 2023 har jeg været formand for Fortællere i Danmark.