Historiefortælling for børn

Fortælling for børn tilpasses børnegruppens alder. Der er forskel på de fortællinger jeg vælger til børnehavebørn og de fortællinger jeg serverer for en 3. klasse eller ældre.

Jeg kommer gerne ud til institutioner men også til private hjem. Uanset hvor det foregår er historiefortælling en skøn måde at samle familien på.

Hyldemor

Hyldemor er en karakter, som man vil kunne møde i Hestehaveskoven i Nationalpark Mols Bjerge. Hun er en af de figurer, der dukker frem, hvis man bruger en 4D scanner-app mod skiltene på den særlige sagnsti.

Tager man på opdagelse på stien, vil man måske gerne møde Hyldemor i virkeligheden. Hun kommer gerne ud til særligt fortællearrangement – for hun elsker at fortælle om de underjordiske, og hun hjælper gerne elever, der arbejder med deres egne fortællinger om underjordiske, til at blive dygtige mundtlige fortællere.

Kontakt mig gerne for nærmere information.