Fortælleværksteder

Vil du selv i gang med at fortælle og mangler du en igangsætter, holder jeg kurser. Du kan også hyre mig som underviser, hvis du selv kan samle et hold

Der er ikke noget kursus i kalenderen pt.

Grundkursus i mundtlig fortælling

Enhver fortæller har sin egen personlige stil – og den skal frem i lyset.

På kurset arbejder vi med forskellige virkemidler, som kan gøre dig og din fortælling mere kraftfuld.

Billedskabelse, sanselighed, sprog, rytme og tempo.
Krop, stemme og mimik.
Nærvær og tilstedeværelse.

Vi arbejder først og fremmest med genfortælling. Medbring en kort historie du har læst på forhånd gerne fra vores fælles skat af eventyr.

Formålet med kurset er at styrke dig som fortæller. Er du lærer, vil du kunne overføre nogle af øvelserne til at gøre dine elever til dygtigere fortællere.

Kurset kan tilpasses så det kan vare fra 2 timer til 2 dage. Det siger sig selv, at jo mere tid der er til rådighed jo mere intensiv bliver træningen.

Fortæl frit

På dette kursus arbejder vi videre med vores egen fortællestil.

Vi improviserer små historier frem og vi tager fat på at fortælle om episoder fra eget liv.

Formålet med kurset er at opdage små historier i vores erindring og vores omgivelser.  Du vil få idéer og inspiration til lave dine egne personlige fortællinger.

Varighed: 2 dage